Blikkenslagerfaget mangler folk – og det er ikke en overdrivelse. Branchen har i årevis råbt op om et stigende hul mellem antallet af uddannede fagfolk og den efterspørgsel, der strømmer ind fra både private boligejere, ejendomsselskaber og byggebranchen. For den person, der overvejer en ny karrierevej, et fagbrev eller bare et arbejdsliv med hænder og hoved i brug, er timing sjældent bedre.
Men hvad gør man, hvis man ikke landede en læreplads som 16-årig? Hvad hvis man er 30, 40 eller 50 og ønsker at skifte spor? Der er flere veje ind i faget end de fleste kender til – og mange af dem kræver hverken en traditionel lærekontrakt eller et langt uddannelsesforløb fra starten.
Hvad laver en blikkenslager egentlig?
Mange forveksler blikkenslageren med VVS’eren, og der er da også overlap. Men blikkenslageren har sit eget særskilte fagområde. Kernen i faget handler om tagarbejde og tætning – det vil sige montering og reparation af tage, tagrender, inddækninger, kviste og facadebeklædninger. Materialer som kobber, zink, aluminium, stål og tagpap indgår i hverdagen.
De konkrete arbejdsopgaver
En blikkenslager arbejder typisk med:
– Tagdækning og tagrenoveringer – udskiftning eller reparation af flade og skrå tage
– Inddækninger og tætning – rundt om skorstene, kviste, ovenlysvinduer og murkroner
– Tagrender og nedløbsrør – montering, reparation og vedligehold
– Facadebeklædning – metalfacader på erhvervs- og boligbyggeri
– Solcelleinstallationer – blikkenslagere spiller en central rolle i tætningen rundt om solcelleanlæg
Det er et fag, der kombinerer præcisionshåndværk med forståelse for bygningsfysik og vejrpåvirkninger. Fejl i tætningen af et tag kan koste ejeren dyrt – og det giver blikkenslageren en ansvarsfølelse og status, der ikke altid er synlig udefra.
Manglen på fagfolk er reel og voksende
Byggebranchen og tagningstilknyttede fag har kæmpet med rekrutteringsudfordringer i mange år. Antallet af unge, der søger ind på blikkenslagerprogrammet, har i perioder ligget langt under branchens behov. Samtidig er en stor del af de nuværende fagfolk i 50’erne og 60’erne, hvilket betyder, at pensionsbølgen i de kommende år vil forstærke manglen yderligere.
Konsekvensen for den jobsøgende er positiv: arbejdsmarkedet er åbent. Virksomheder er villige til at investere i folk uden erfaring, hvis personen er motiveret og lærenem. Det skaber rum for netop de alternative veje ind i faget.
Vej 1: Erhvervsuddannelsen via EUX eller EUD
Den klassiske vej er stadig den mest gennemprøvede. EUD-forløbet inden for tækker-, blikkenslager- og tagdækkerfaget varer typisk fire år og kombinerer skoleundervisning med praktik hos en virksomhed. EUX-varianten tilfører gymnasielt niveau og giver adgang til videregående uddannelse.
Det vigtigste spørgsmål for mange er: kan jeg finde en læreplads? Og her er svaret i dag langt mere positivt end for ti år siden. Virksomheder efterlyser aktivt elever og er villige til at konkurrere om dem. Det er ikke som i mange andre brancher, hvor unge søger forgæves.
Skolepraktik som adgangsvej
Hvis en læreplads ikke er fundet, inden uddannelsen starter, kan man i mange tilfælde begynde i skolepraktik. Her gennemføres praktikdelen på skolen frem for hos en virksomhed. Det er ikke den optimale løsning – rigtig praktik i en virksomhed giver mere, og lønnen er lavere under skolepraktik – men det er en reel mulighed for at komme i gang.
Vej 2: Voksenerhvervsuddannelse (VEU)
For den person, der er over 25 år og ønsker at skifte erhverv, er voksenerhvervsuddannelsen en central mulighed. VEU-forløbet er tilpasset voksne, der allerede har arbejdserfaring, og som ofte ikke kan tillade sig at miste løn i fire år.
Forløbet kan skræddersys, så man afkorter uddannelsestiden ved at anvende relevant erhvervserfaring. Har man eksempelvis arbejdet i byggebranchen, med metalhåndværk eller lignende, kan disse kompetencer realkompetencevurderes og give merit. Resultatet er, at uddannelsestiden i mange tilfælde kan reduceres markant.
Voksenlærlingeordningen er et konkret redskab her: arbejdsgiveren ansætter dig som voksenelev og modtager et tilskud fra det offentlige, som kompenserer for den lavere produktivitet i uddannelsesperioden. Det giver virksomheden et incitament til at tage voksne elever ind – og det betyder, at du som voksen faktisk kan starte med en ordentlig løn.
Vej 3: Direkte ansættelse og sidemandsoplæring
En tredje vej, som mange undervurderer, er den direkte ansættelse hos en blikkenslagerfirma uden lærekontrakt. Virksomheder, der er pressede på kapacitet, ansætter ofte hjælpere, assistenter og ufaglærte medarbejdere – folk der kan bære materialer, assistere på stilladset og gradvist lære håndværket at kende.
Det er ikke den formelle vej til et fagbrev, men det er en måde at komme ind i branchen på og opbygge relationer. Mange af disse ufaglærte ender med at indgå aftale med virksomheden om at tage en formel uddannelse bagefter – nu med solid praktisk erfaring i bagagen.
Anerkendelse af realkompetencer
Har man arbejdet som ufaglært i blikkenslagerbranchen i en årrække, kan man søge om realkompetencevurdering. Her vurderer uddannelsesinstitutionen, hvilke dele af uddannelsen man allerede behersker i praksis – og man kan muligvis tage fagbrevsprøven med en kraftigt forkortet uddannelsestid. Denne mulighed er underbevidst hos mange, men den er reel og velreguleret i det danske uddannelsessystem.
Vej 4: Kurser og efteruddannelse som springbræt
AMU-kurser – det vil sige arbejdsmarkedsuddannelserne – dækker en bred vifte af tekniske discipliner inden for tagdækning og blikkenslagerarbejde. Disse kurser er kortere, mere fokuserede og kan tages enkeltvis. De er tænkt som efteruddannelse for folk, der allerede er i branchen, men de kan også fungere som en indgangsvinkel.
Tag eksempelvis kurser i tagpapbelægning, inddækning, metaltagdækning eller tagrendeinstallation. Det giver dig certificeret viden, der er attraktiv for en arbejdsgiver – selv uden fagbrev. Og det demonstrerer seriøsitet og motivation på en måde, som et cv alene ikke gør.
Mange virksomheder betaler for relevante AMU-kurser, når de har ansat en person, der virker lovende. Spørg direkte til det, når du søger job.
Hvad kræver faget af dig som person?
Et fagbrev eller en formel uddannelse er ét element. Men håndværket kræver også menneskelige og fysiske forudsætninger, som det er klogt at overveje inden man kaster sig ud i det.
Fysisk robusthed – blikkenslagerarbejde foregår udendørs, i alle vejrforhold og på tage i varierende højder. Det kræver, at man er komfortabel med arbejde i højden og kan holde kroppen i gang over en lang arbejdsdag.
Præcision og tålmodighed – inddækningsarbejde og samlingspunkter kræver tålmodighed og øje for detaljer. En dårlig samling holder ikke, og det opdages typisk ved den første kraftige regn.
Problemløsning – ingen to tage er ens. Gamle bygninger, konstruktionsmæssige overraskelser og utypiske løsninger hører til hverdagen. Evnen til at tænke selv og finde løsninger er en fordel.
Kommunikation med kunder – særligt i den private segment møder blikkenslageren boligejere, der er stressede over et utæt tag. At kunne forklare problemet, løsningen og tidsrammen på et forståeligt sprog er en kompetence, der giver dig merværdi hos enhver arbejdsgiver.
Lønnen og jobmulighederne i blikkenslagerfaget
Lønniveauet for en uddannet blikkenslager er solidt. En nyuddannet kan forvente en timeløn, der ligger markant over gennemsnittet for ufaglærte, og med erfaring og specialisering stiger lønnen yderligere. Selvstændighedsmulighederne er også til stede – blikkenslagerbranchen er fuld af små og mellemstore virksomheder, og mange fagfolk starter på et tidspunkt for sig selv.
Geografisk er behovet ikke koncentreret ét sted. Fra storbyernes boligblokke til landsbykirkernes kobbertag – efterspørgslen er spredt over hele landet. Det gælder også i regioner som Sjælland, Køge Bugt og Stevnsegnen, hvor befolkningstilvækst og parcelhusbyggeri konstant genererer nyt arbejde. En etableret virksomhed som blikkenslager Stevns er et eksempel på, at solid lokal forankring og faglig bredde kan gå hånd i hånd.
Praktiske råd til at komme i gang
Har du besluttet dig for at undersøge muligheder inden for blikkenslagerfaget? Her er en konkret handlingsplan:
1. Kontakt en lokal blikkenslagerfirma direkte
Ring eller skriv og fortæl, at du er interesseret i faget. Spørg om mulighed for at komme på uformel besøg eller en enkelt arbejdsdag for at se, om det er noget for dig. Mange virksomheder sætter pris på initiativet.
2. Book en samtale med din uddannelsesvejleder
Erhvervsskolerne har vejledere, der kan kortlægge dine muligheder – herunder afkortning af uddannelse, VEU-forløb og tilskudsordninger.
3. Undersøg om du er berettiget til VEU-godtgørelse
Hvis du er over 25 og i gang med voksenerhvervsuddannelse, kan du have ret til VEU-godtgørelse, der dækker en del af indkomsttabet. Det kan gøre det langt mere realistisk at tage uddannelsen.
4. Tjek opslag på jobportaler
Mange blikkenslagerfirmaer slår aktivt stillinger op – ikke bare til uddannede, men også til hjælpere og voksenlærlinge. Brug søgeord som “blikkenslager lærling”, “voksenlærling tag” og “tagmontør”.
5. Overvej relevante AMU-kurser inden du søger
Har du taget ét eller to relevante kurser, skiller du dig positivt ud i ansøgningsbunken. Det er et konkret signal om, at du er seriøs.
Fremtidsperspektivet er stærkt
Klimaforandringer, stigende nedbør og ældre boligmasse er faktorer, der alle øger efterspørgslen på tagarbejde og blikkenslagerydelser. Dertil kommer væksten i solcelleinstallationer, der kræver præcis inddækning – en opgave blikkenslagere er centrale i at løse. Det er ikke et fag, der er i fare for automatisering eller udflytning. Et utæt tag i Hillerød eller Haslev kræver en fagmand på stedet.
For den person, der søger et fag med hænderne og hovedet, med et solidt arbejdsmarked i ryggen og med mulighed for at bygge karriere uanset udgangspunkt – er blikkenslagerfaget et reelt og undervurderet valg. De alternative veje ind findes. De kræver initiativ, men de er åbne.
Vær den første til at kommentere